om mig

Jeg hedder Henrik Jess. Spørger du mig selv, er jeg en kaospilot, en drømmer og en kritiker — og jeg kan egentlig godt lide alle tre.

Jeg er vokset op i den tid der ikke rigtig har et navn endnu. For gammel til at være digital native, for ung til at have misset det hele. Vi sad foran 14.400 baud-modemer og ventede. Vi lærte tingene selv fordi der ikke var nogen der underviste i det. Vi fandt hinanden i BBS-netværk og demoscene-grupper og byggede en undergrund af mennesker der forstod hinanden uden at have mødt hinanden. Det var FairLight, FastTracker og cracks der kørte med musik jeg selv havde lavet. Det var frihed i en tid inden nogen havde besluttet hvad frihed på nettet måtte betyde.

“Han er fræk, han er fri — ta'r pis på systemet, det ka' vi li'.” — Kim Larsen, Kielgasten

Til hverdag er jeg DevOps-ingeniør. Den eneste i et team på 40 mand, hvilket betyder jeg laver en del mere end mit jobtitel antyder, men det er livet. Toget kører klokken syv fra stationen, og jeg er hjemme til aftensmad. I mellemtiden bygger jeg NordBytes — et system til startups der mangler noget simpelt som bare håndterer fakturering, booking og kalender uden at gøre det til en halv uddannelse at sætte op.

Vejen hertil var ikke lige. Jeg startede som elektriker, rejste verden rundt som rådgiver — Nigeria, Egypten, Qatar — og stod mere end én gang alene i et fremmed land med et stort ansvar og en maven der vidste mere end papirerne sagde. Det lærte mig at tro på mig selv. Og at alting sjældent ser ud, som det ser ud.

Jeg er HSP. Højt sensitiv, som det hedder. Det tog mig lang tid at sætte ord på, og da jeg fik labelen i starten af fyrrerne var det både en bekræftelse og en ny linse. Det jeg troede var stress, var ofte bare følelsesmæssig overload. Mindfulness har fulgt mig i perioder. Og så har eksistensfilosofien. Kierkegaard, Camus, Sartre, Johannes Sløk, Anders Fogh Jensen — ikke fordi jeg sidder med en eksamensopgave, men fordi de gav ord til noget jeg allerede følte. Livet er absurd. Det er befriende, ikke tungt.

“Man must imagine Sisyphus happy.” — Albert Camus

Det vigtigste i mit liv er Erika. Hun er 18 og den person hun er over for andre mennesker er noget jeg ikke kan tage æren for alene — men jeg er stolt af at hun tør komme til mig med det svære, og stille de spørgsmål de fleste teenagere ikke tør stille deres far.

“Vi er dømt til at være frie.” — Jean-Paul Sartre

Drømmen er enkel: Portugal, solen på kroppen, golf under handicap 15 og en dag uden gæld til gældsstyrelsen. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.