Engang imellem skriver man noget til en dating app og opdager at det egentlig er for godt til at sidde og visne i en profil ingen læser alligevel.
Dette er en sådan tekst.
Herzlich willkommen. Hulubulu — jeg leder efter det gode nu. 🎪
Jeg er barn af den tabte tid. Født til IKEA, fodbold og regler der blev ændret inden vi lærte dem. Vores generation overgiver os aldrig.
Lad os springe det polerede over.
Født på Rødovre Centeret, bor i Vordingborg. Ja, det er en rejse — i mere end én forstand.
Jeg er nørd. Den slags der bygger ting for sjov og har stærke meninger om ting ingen andre har meninger om. Ikke den støvede slags — jeg går i farvet tøj og ved godt hvad en god rødvin er. Det er en del af pakken.
Indimellem dukker jeg op på Folkeuniversitetet eller til et MeetUp, fordi verden stadig er interessant nok til at lære mere om den.
Jeg er svær at sætte i bås. Jeg tænker for meget, siger det jeg mener og har meninger om dine valg — men lytter faktisk også. God diskussion er ikke det samme som skænderi.
Jeg er typen der foreslår en tur mod nord på en tilfældig tirsdag. Ikke fordi noget er galt — bare fordi verden er større end sofaen.
Jeg har brændt huse ned og stået for tæt på ilden. Mistet orienteringen et par gange og fundet den igen. Jeg kender forskel på kærlighed og kaos nu — og det er dyrekøbt viden. Men den er min, og jeg sælger den ikke billigt.
Jeg har lyst til det hele — at smage alle frugter på hylden, starte noget fra bunden, give for meget og mene det. Ligegyldighed er en tragedie, det er min grundholdning til livet.
Hvad jeg tilbyder: En der møder op og har din ryg. En der taler åbent om alt — penge, følelser, det svære og det absurde. En der ikke er den perfekte kæreste, og ærlig nok til at indrømme det. En der indimellem kommer med en far-joke der er dårligere end den burde være. Men en der elsker med det hele.
Det jeg søger er enkelt nok: En modvægt. En der ikke vil glatte mig ud, men som elsker det spontane og ufærdige. En der kan se drømmen — og synes det spændende frem for skræmmende. Jeg elsker en god plan. Men kan endnu bedre lide en god improvisation.
Karusellen snurrer. Det gør forelskelse også. Spørgsmålet er bare om du kan lide svimmelhed.
Alan Watts spurgte engang: hvem er du, når ingen kigger? Det er det eneste spørgsmål jeg egentlig er interesseret i.
Hvis du ved det — eller bare er nysgerrig — så skriv.
Hvis du er nysgerrig på hvem det er der skriver sådan noget — så er om-siden et godt sted at starte.
Hvorfor jeg skriver som jeg gør
De fleste dating profiler læses som et CV. Kompetencer, interesser, hvad man ikke er ("afslappet, ikke drama"). Jeg gad ikke det. Jeg forsøger at være ærlig frem for at fremstå perfekt — hvis du ikke ved hvem jeg er efter at have læst det, har jeg skrevet det forkert.
Åbningen — "For sent ude" er selvironisk — men også rigtigt. Jeg er ikke 25 og blank. Jeg har en 18-årig datter, Erika — en af de bedste ting der nogensinde er sket mig. Vi er ikke en traditionel familie. Det har lært mig mere end noget andet.
Nørd-afsnittet er der fordi jeg har prøvet at skjule det. Det virker ikke. Jeg har rodet med IT siden barndommen — BBS-sites, demogrupper, cracks fra '90erne. Mine forældre sagde jeg skulle være håndværker, for "det der internet nok ville blive passé." Spoiler: det blev det ikke. Jeg endte som elektrisk rådgiver i Nigeria og Qatar, og drejede siden mod IT professionelt. Nu bygger jeg NordBytes — et tool til startups — fordi jeg ikke kan lade være med at bygge ting.
"Svær at sætte i bås" — jeg er en eksistenstænkende elektriker der er endt som DevOps-ingeniør og bygger software både på arbejde og i fritiden. Og ja, jeg har et redder-gen. Jeg er vokset op med at være den flinke, søde der hjælper. Det har betydet at jeg har tiltrukket folk der havde brug for det — frem for folk der bare ville have mig. Jeg ved det nu. Jeg leder ikke efter nogen at redde — jeg leder efter nogen at bygge noget med.
"Brændte huse" er ikke et poetisk udtryk. Mit datingliv har budt på: en falsk vandrejournal, en der udgav sig for at være en anden for at finde en date til sin veninde, og en der prioriterede loppemarked højere end at møde op da jeg havde brug for det. Jeg overvejer at skrive en bog. Arbejdstitlen er "Du kunne ikke finde på det her."
Jeg er ikke bitter. Jeg er bare ikke naiv længere. Jeg kender forskel på kærlighed og kaos nu — og det er dyrekøbt viden. Men den er min.
Alan Watts til sidst — fordi det eneste der egentlig interesserer mig er hvem du er bag det polerede. Filosofien har givet mig ét indblik: livet er absurd. Det er befriende, ikke tungt. Ingen tabuer — penge, kærlighed, døden, det hele er på bordet.